Travaljesang

Mel: Den er fin med kompasset

 

For den der vil lære med andre at være

og give sig selv som en del af et hold

Der kan vi berette, at det er det rette

at ro i travalje og lægge sit skjold.

Du får ro i dit sind, du får rødt på din kind

og du lærer at rette din energi ind.

Og venner for livet, det får du helt givet

og frisk pust i sjælen af Gudenå's vind.

 

Travalje at sejle, det er som at spejle

et samfund med alle dets dyder og fejl

Og derfor min kære så må alle lære

at give lidt efter og ej være stejl.

Vise retsind og -færd. Vise hvad man er værd.

og at vide at "dommedag" er meget nær

hvis du ser på fugle og fanger en ugle

så alle i båden, de får våde tæer.

 

Når skummet det står omkring boven på båden

og alle de trækker i åren så flot

så er det man kærligt bemærker sig måden

hvorpå at vi trækker på ondt og på godt

En der løfter mod sky, som han peger på fly

En der graver med åren, som var den af bly.

Men husk mænd og kvinder, når bare vi vinder

kan næsen vi stadig højt stikke i sky.

 

Et sted mit i sivet der lægger vi ski'vet

og smider så åren for nu går det løs

For en ting er givet, at her mærkes livet

mens væske bliver hentet fra Thors store pøs

Nogle drikker en vand, andre drikker en Thor

mens vi nyder den dejlige levende fjord.

Og solen forsvinder og vandet henrinder

og alt bil'r til minder og ender som ord.

 

Thor er ej en balje, men herlig travalje

der giver os luft i en hverdag med flid

Det er en detalje, men husk hver kanalje

som ror ud på åen har hjerne og vid

Og vi snakker og ler, vi kan ikke la' vær

og vi føler at livet bli'r endnu mer værd.

Når Thor, den er rammen, som holder os sammen

så løfter det sindet hos os hver især.

 

                                                                                        Ole Nielsen