2010 er et jubilæumsår for Randers Rolaug. På den ordinære generalforsamling der denne gang fandt sted på Thyholm blev 25-års-jubilæet behørigt fejret med bl.a. en overdådig festmiddag.

Referat fra generalforsamlingen kan du læse her

På turen til "Lyngtoppen" deltog 8 laugsbrødre som har været med helt fra starten: Gert Pedersen, Volker Petersen, Bent Olesen, Jørn Lyngby, Flemming Bülow-Nielsen, Per Houlberg, Peter Johannesen og Hans Chr. Caspersen. Til minde om deres første 25 år i rolauget fik de overrakt Travalje-nålen i guld.

--------------------------------------

Gennem årene er mange fornøjelige oplevelser i rolaugs-regie blevet foreviget. Det være sig i form af avisartikler og pressefotos, tegninger og notater eller i form af private fotos. Ivan fortalte og viste kopier af  lidt af det der gemmer sig i Volkers arkiver og Sven viste en række billeder fra laugets første 25 år. En del af materialet er blevet udgivet på tryk i form af en jubilæumsbog.

Da det hele startede kom travajebrødrene med i Randers Roklub hvilket medførte at de skulle igennem den såkaldte kanindåb. En lille stump video har vist sig at have overlevet de mange år. Se her hvordan det gik for sig. Naturligvis blev også de senere års mange overbevisende sejre ved Jyske Mesterskaber vendt. For ikke udelukkende at skulle forlade sig på hvad 25 travaljebrødre nu kunne huske blev en kort dokumentationsvideo også vist. Se den igen her.

--------------------------------------

Der var masser af frisk luft til lungerne på den traditionsrige lørdags-travetur som denne gang foregik gennem et flot snedækket landskab. Først gik vi nordpå langs stranden og dernæst, efter et pitstop på kroen, sydover ad små kommuneveje. Da vi manglede ca1½ km fandt Svend's GPS frem til en smutvej hvor vi skulle kunne spare op mod 250 meter. Det gjorde vi måske også, men "smutvejen" var altså en markvej dækket af et tykt lag sne.

 .