Ifølge protokollerne skete der følgende på Fur:

Christian skulle lige ud og tis’
Der fremsættes forslag om etablering af oplevelsesmættede lørdage med lange seje roture som samlingspunkt.
Det kunne også tænkes, at der holdtes mandtal hvert år til et i forvejen afstukket mærke på Travaljen, således at der for hver cm. der mangler tages skridt til at hverve et nyt medlem, og for hver cm. stregen ligger under vandlinien smides den mindst aktive roer ud - i vandet.
Mødelederen forlod uanmeldt mødet - hvilket dog ikke forstyrrede samtalelysten.
Der var tendenser til Oxfordlignende tilstande, da talen faldt på afbud, eller måske snarere manglen på samme.
Mødes forstyrret af hakkebøf.
Det var svært at forholde sig til både dette og hint - især under desserten. Der var heldigvis ekstraportion til Christian, som for øvrigt gik på toilettet.
Sæby har fået styr på noget og der er cognac på bordet. De begynder at have styr på tingene, og har lyst til at snakke med os om fusion eller hva’ fan’.
Det sagt i al fortrolighed efter mødets seriøse genoptagelse.
For øvrigt er Christian på toilettet.
Casper er for øvrigt valgt til ordstyrer og vi er netop ved at behandle punktet, kontaktmandens beretning.
Henvendelsen fra Sæby postuleres gang på gang at være alvorligt ment.
Derudover blot at konstatere, at debatten fortsætter.
Referenten holder pause.
 
Det drøftedes hvorvidt der kunne opnås enighed om at tilbyde Randers Ugens Havnedag det jyllandsomspændende mesterskab i travaljeroning, som dermed sikrer hele Randers Ugen en publikumsmagnet med et tiltrækningsfelt, der rækker helt fra Skagen (næsten) til Fanø. Det vil sikre Randers Ugen en plads i almanakken og TV2 Østjylland.
Christian gik i øvrigt i seng, og der skal kaffe til fordi Flemming har fået noget der ligner en hund. Christian gik i øvrigt i seng på toilettet.
Næste punkt på dagsordenen: hvem lægger Christian i seng.
 
Adminralen beder allerunderdanigst om ordet, ordstyreren forsøger at skabe ro. De røde seler strækkes i et koordineringsforsøg - der tales om fusion af Buur og Thor eller i det mindste, at de drikker en pilsner sammen, hvilket forudsætter at rodagene for de to travaljer bliver samfaldende. Vi forslår naturligvis Thorsdag som rodag, idet der ikke længere findes Buur. Husk nu - det skal være et hyggeligt laug. Vi er ikke som de andre ... vi er lige ud af landevejen.
Der vendes tilbage til drøftelse af udseendet af evt. nye medlemmer. Sagen udsat til næste punkt.
Der er ikke brug for oplevelser men for events. Jørgen vil gerne blande det hele sammen og alligevel holde fast i noget.
Der er ikke fremkommet nye argumenter gennem de sidste 20 minutter, men drøftelserne foregår fortsat livligt ... referenten holder pause.
 
Admiralen forstår ikke en hylende fis af det hele.
Efter en meget lang snak blev det konstateret under protest, at der findes andre mennesker end Casper og Admiralen. Casper følte sig på forespørgsel presset til at give tilsagn om, efter bedste evne at forsøge at tilstræbe at yde sit bedste for at tage godt i mod ideer, selvom eller på trods af, at de aldrig vil kunne tænkes at være helt lige så gode, som de ideer han selv ville være nået frem til på sådan cirka en tiendedel af den af de andre forbrugte tid. Det fik referenten op af stolen.
Madsen fylder 50 den 21. juli på græsplænen.
 
Alle gode kontakter skal tændes. Der er nu begyndt at udkrystallisere sig en egentlig problemstilling og en mild accept af, at det er helt i orden at de unge og nye spørges os andre, hvis de skulle få en eller anden idé.
 
Hvorfor sidder vi her?
Fordi vi er os selv!
 
Er du syg?
Nej, jeg leder bare efter en whisky!
 
Vi skal lige være enig om hvad vi snakker om!
- Ja.
- Vi vil ro fra de andre, uden sygelighed.
 
Nu skal vi til at drikke - nu kommer vi ikke en skid videre!
 
Herefter - og dagen efter, og efter en god lang spadseretur gik vi over til dagsordene for Rederiet.
Regnskabet godkendt efter oplysning om, at der ingen restancer fandtes, og at kassebeholdningen var på ca. 4000 kr.
 
Derefter og under drink forud for middag var vi ganske enige.
2 gin, 1 creme de Mente, 1 del citron - rystes i is.
 
Efter en lille indføring i sangens væsen blev en af admiralen omdelt vise om vejrliget i Limfjorden sunget.
 
Præsentation af desinggruppernes arbejder afslørede en konformitet af dimensioner. Nu skal der en vid skjorte til at dække alderens følgevirkning. Den kunne være hvid også. På lommen skal vort logo placeres ganske chickt i en dybblå farve, som så ganske skal stemme overens med pressefolderne i de blå korte bukser med livrem i en farve, som det øverste af skyggen på eksisterende kasket. Det store problem var fodbeklædningen, hvor der var forslag fremme om allehånde syrebasser. Hertil foreslåes som galla enten slips eller sløjfe for ligesom at forberede overgangen til blazer og grå bukser, hvilket ses som udslag af det aldrig glemte oprør, som ligger latent hos alle redere og roere.
 
Beretning for rederiet
Båden kom tidligt i vandet. Første dyst mod Niels Juel, men vi så intet om bord på den herlige skude. Udfordringen af Dronningens mandskab til travaljedyst blev overhørt i tavshed. I august blev båden gennemgået ganske grundigt. Ophaling i oktober - en åre knækket, dog uden udløsning af udsat præmie.
Ophaling næste år føltes væsentligere end, hvornår den skal søsættes. Den 1. weekend i oktober blev et dekret fra admiralitet af hensyn til revisorernes daglige arbejde, som gerne skulle kunne afbrydes i denne weekend. Plasticpadding menes at finde specielt til rådne bundbrædder. Der findes en ideal tegning, som kunne udføres i teaktræ.
 
Sang for at stemme sindet til regnskabsgennemgang:
Der er kommet penge i kassen og vi har brugt nogle, så der er omkring 14.711 i kassen idet der tages forbehold for 400 kr. som admiralen mente burde skulle have været hævet forud for regnskabet aflæggelse. Men sådan ser det nu en gang ud.
 
Nu synes admiralen noget. Ingen sammenspisthed, så der er lagt op til udskiftning af rorgænger, hvorefter Peter Skovgaard af hensyn til uniformens beskaffenhed bør tage over -  hvilket skete med applaus.....
Hil være vor nye admiral, som herefter overtager det videre forløb - bl.a. fremlæggelse af budget.
Det nye budget bliver som følger: kontingenter godt 9000 kr. og lidt renter oven i giver en bugnende kasse, så der skal bruge lidt her og der - lidt teak i båden vil pynte.
 
Suspension af rederiets generalforsamling af hensyn til fremstilling af afslutningdrink.
 
Rolaugets generalforsamling er herefter genoptaget.
Ny styrelse i rolauget - fordi det er nogle gamle trætte folk, der har lyst til at prøve deres kandidatur. Der har siden Svend tiltræden ikke været afholdt eet eneste møde, hvorfor han gerne stiller op til fornyelse af posten. Dennis, Per og Caspers mandat er fritstillet til genvalg.
Svend er genvalgt - Casper sidder fortsat på kassen, Preben Juncker er valgt som nyt medlem.
 
22.06 Rederiets generalforsamling genoptaget, hvorfor rolaugets blev suspenderet.
 
Sidste punkt på dagordenen i henhold til vedtægterne - en afslutnings drink til bagbord.
Margot Rose:
2 cl. campari og mouserende vin (campari i glas fyldt op med champagne)
 
Herefter betragtedes rederiets generalforsamling for endeligt og uigenkaldeligt bragt til afslutning. Hvorefter generalforsamlingen i rolauget blev genoptaget.
 
Der er ikke indkommet forslag til afhandling, hvorfor der udbedes indlæg til punktet måske.
 
Det blev foreslået at der laves en introduktionsskrivelse, som fortæller om laugets historie og bruges når man taler med potentielle nye roere.
Forslag: Allan Berg (Bo), Niels Thorsted (Casper), Per Stenberg (Sv.T), Poul Kesting (Chr.), Flemming Jensen (Peter Skov.)
 
 
Herefter intelligensprøve med overvejende pæne resultater. Kun enkelte hjernedøde deltagere i laugsmødet.